Klintborgs beboere vågnede torsdag op til lejrens første gråvejrsdag. Men selvom skyerne over lejren hang med hovedet, fejlede humøret fortsat intet hos Indestaben i den lånte Væbnerlejr, i piltelejrens orange telte og hos Væbnerstaben i Klinteborgens sheltere. Hos netop Væbnerstaben havde onsdagens mange hikeindtryk sat sine spor, så dagen forløb her i et dertilpassende væbnerstabstempo uden for mange anstrengelser.
Efter morgenmaden var alle stabe tilbage på de rette sovepladser og en helt almindelig Klintborghverdag med livgrupper kunne tage sin begyndelse. Mens nogle brugte formiddagen på at klatre i mælkekassetårn og spille ultimate, tog andre en pause med puslespil eller skrev en hilsen hjem til venner og familie om Klintborgens mange oplevelser. Særligt populær var desuden lejrens nye kæmpeslangebøsse, der gav mulighed for at skyde vandballoner afsted fra de gule lejrbygninger og næsten helt til piltenes lejr i skoven.
Efter en velfortjent siesta med dertilhørende tut bød køkkenet på nybagte kanelsnegle og læskende vandmelon til sjaden. Herefter kastede lejrdeltagerne sig over flere livgruppeaktiviteter. En stor del kastede sig igen begejstret over Klinteborgs legendariske madball-spil, mens andre igen holdt sig til de mere stillesiddende tilbud med fimoler-figurer eller prøvede kræfter med at lave deres egne lys.
Til aftenens flagparade var det nær gået galt for flaggasterne Michela og Anton. Lejrens Dannebrog tog flugten mod den støvede borggårdsjord, men de forlegne seniorer slap med skrækken. Lejrbålsudvalget forestod igen denne aften et festligt fælles lejrbål (med masser af mælkeskæg) og den generte sol, der med eftermiddagen alligevel tittede frem over lejren, forsvandt i takt til tonerne af årets sommerlejrsang "Der er ikke mere mælk".
I morgen venter Klinteborgens sidste almindelige dag, før lørdagen byder på forælderbesøg, nye lejrdeltagere og endnu en dugfrisk sommerlejruge på Klinteborg.