Det er helt underligt at tænke på, at første uge af Klinteborg nu er ved ende og en ny uge skal til at begynde – tiden kan vi dog ikke lave om på, men heldigvis har første uge af Klinteborg været intet mindre end fantastisk! Vi har oplevet alt lige fra ballade i spisesalen, to gange spidsrod og en buksevand til diverse forskellige livgrupper. Mælkekassetårnet har endnu engang fået en ny rekord, nemlig 21 mælkekasser, lavet af 2. tumlinge Anna, og så har vi også haft en gå-livgruppe, hvor børnene gik alt i mellem fem og 50 kilometer!

Klinteborgs første uge blev i dag afsluttet med forældredagen, der er endnu en af de mange traditioner vi har her på borgen. Her kunne forældrene opleve hvordan livgrupper fungerer, blive vist rundt af børnene og være med til middagsbadningen. Frokosten blev spist i borggården, hvor der blev serveret grillede pølser og koteletter, forskellige salater og kartoffelsalat. Der skulle selvfølgelig også være tut og sjade, hvor vi fik kage fordi 1. Væbner Morten havde fødselsdag og fyldte 12 år!

Efter at have fået fyldt maverne godt op var det tid til forældre-leder dysten, der stod på ultimate – lederne vandt 4-3 over forældrene, der ellers indtil nu har været ubesejrede til hver forældredag. Lejrbål skulle forældrene heller ikke snydes for, og heldigvis ventede Klinteman på os nede i lejrbålsgryden. Her havde han forberedt forskellige forælde-børn konkurrencer og en masse forskellige sange vi skulle synge. Kredsens tambourkorps kom også forbi og spille – både da vi skulle fejre Morten, men også nede til lejrbålet, hvor de fortalte om, hvordan det er at gå til tambourkorps. 

Efter lejrbålet var det ikke kun farvel og tak til forældrene, men også til de børn, der kun skulle være her i første uge. Det var nu tid til at indlogere på nye værelser, både med de børn der er her i begge uger og de børn, der kom herop på forældredagen. 

Alt i alt har det været en fantastisk dag, med vejret helt i top. Vi siger mange tak for denne gang til forældrene – og vi ses!

Billeder

Der er desværre ikke nogen billeder til denne artikel

Klinteborg 2015

Klinteborg, uge 2 fredag  11. juli 2015

Børnene er nu lagt i seng for sidste gang på årets Klinteborg, og i morgen går turen hjem til Vanløse igen. Vi håber at se jer alle sammen på Klinteborg næste år!

Klinteborg, uge 2 torsdag  10. juli 2015

Vejret har ikke været det bedste, så vi har udforsket Klinteborgs indendørsmuligheder.

Klinteborg, uge 2 Udestabens hike  9. juli 2015

Udestaben har været på hike i mens Indestaben tog mærker på Klinteborg. Her kan du læse alt om hiken!

Klinteborg, uge 2 onsdag  8. juli 2015

Fællesleg og livgrupper har i dag fyldt Klinteborg - læs mere her!

Klinteborg, uge 2 tirsdag  7. juli 2015

Indestaben har taget en masse mærker og Udestaben er kommet hjem fra hike!

Klinteborg, uge 2 mandag  7. juli 2015

Udestaben er taget på hike, så Indestaben har hele Klinteborggrunden til at være væbnere for en dag!

Klinteborg, uge 2 søndag  5. juli 2015

Vi er kommet godt i gang med Klinteborgs anden uge - du kan læse meget mere lige her!

Klinteborg, uge 1 fredag  3. juli 2015

Klinteborg har i dag budt på traditionelt livgruppeprogram og virkelig meget ballade i spisesalen. Læs mere her!

Klinteborg, uge 1 torsdag  2. juli 2015

Endnu en traditionel Klinteborgdag er forbi, og det er netop de dage, vi bedst kan lide!

Klinteborg, uge 1 onsdag  2. juli 2015

Så kom temadagen til Klinteborg, hvor vi var så heldige at få besøg af Kanal19, der hvert år har til opgave at tage up og besøge de største FDF-kredse i landet. Fordi K 19-Vanløse nu er den største kreds, kom Kanal19 selvfølgelig forbi vores sommerlejr i dag.

Klinteborg, uge 1 tirsdag  30. juni 2015

Klinteborgs fjerdedag er nu ved ende, og børnene er alle blevet lagt i seng med godnathistorier. Også i dag har den traditionelle Klinteborg-ånd fyldt grunden, da hele dagens program stod på livgrupper!

Klinteborg, uge 1 mandag  30. juni 2015

Klinteborgs første traditionelle livgruppedag er ved vejs ende, læs meget mere lige her!

Klinteborg, uge 1 søndag  29. juni 2015

Gårsdagens Klinteborg-artikel er nu oppe - læs den her!

Klinteborg, uge 1 lørdag  28. juni 2015

Klinteborg er for alvor i gang - læs her mere om, hvad førstedagen har budt på af forskellige oplevelser!