Sommerlejren på Klintborg er desværre (allerede) ved vejs ende, og efter to gode uger med fællesskab og nye -og gamle venner har det været en lejr fyldt med en masse fede og mindeværdige oplevelser.
I dag var det altså sidste dag på Klinteborg, og den startede ud som de fleste andre, bl.a. med det sidste nummer af J-Man (Jesus), dog bød morgenen også på en meget, meget kikset flaghejsning, der endte ud i, at flaget faldt til jorden! Et kæmpe buh til seniorerne, der derved havde begået forbrydelse nummer 1: Flaget må aldrig (!) røre jorden! Derfor stod den selvfølgelig på en god omgang spidsrod efter morgenmaden – men en tante kunne ikke holde sine løjer tilbage og stjal derfor lejrchef Jacobs klokke (forbrydelse nummer 2 (!)), hvilket betød, at hun selvfølgelig også skulle have en omgang spidsrod i vandpytten med de to skyldige seniorer Anna og Rebekka. Ketchup, havregryn og mel fløj om ørene på dem, mens de hastede igennem den opstillede forhindringsbane, til stor glæde for de jublende børn og ledere.
Efter morgenmaden stod den på livgrupper, hvor der blev afholdt skattejagt, lavet perleplader og spillet fodbold. Og det var som altid til stor fornøjelse for børnene, som løb rundt fra aktivitet til aktivitet.
Efter tut og sjade begyndte ”nedrivningen” af klinteborg så småt. Væbnerlejren er nu pakket sammen og kufferterne fyldt op, så børnene er så småt klar til at vende snuden hjemad mod Vanløse i morgen formiddag.
Som traditionen tro blev Klinteborgs sidste aften fejret med det store lejrbål i spisesalen, hvor Klinteman, Nina Ninja, Lejr Leif og de charmerende værter Simon og William delte diplomer og mærker ud for de seje bedrifter børnene har lavet i løbet af de sidste to uger. Tamburkorpset spillede op, og opfodrede børn fra 2. Pilts-alderen og opefter til at være en del af Sjællands eneste FDF-tamburkorps.
Sommerlejren blev afsluttet med Udestabens traditionelle fakkeloptog, der foregik i væbnerlejren. Alle endte med at stå samlet om et fakkelbål, hvor lejrchefen sagde farvel og tak for denne gang, alt imens det flakkende lys fra bålet lyste skoven op.
Jeg vil til slut citere Klinteborgsangens sidste vers, der hvert år troligt bliver sunget i spisesalen. Tak får i år, tak for lån af jeres altid dejlige børn, og forhåbentligt på gensyn næste år – på vegne af alle lederne vil jeg i hvert fald sige, at vi allerede glæder os nu.
Hver festligt øjeblik, som Klinteborg giver,
Hver herlig stund der gik, til minder de bliver.
På Klinteborggrunden, vi nyder til bunden
Fra lejrens start til slut, hvert et kosteligt minut.
Vi ses næste år!
Lederne