Et af de mest stillede spørgsmål blandt der store børn i væbnerlejren er; ”Hvornår er der Hike?” Hiken er en ældgammelt tradition på Klinteborg, hvor væbnere og seniorvæbnere tager ud på en vandretur og bliver testet i forskellige discipliner undervejs. Hiken er hemmelig og kan starte når som helst, hvad end det er midt om natten eller i frokostpausen. I år startede hiken lige efter morgenmad, hvor børnene blev inddelt i fire hold og fik besked på kun at pakke 10 ting hver til turen. Derfor måtte der prioriteres om hovedpuden var vigtigere en tandbørsten og om et par tørre sokker var bedre end et regnsæt.
De fire hold blev sendt individuelt afsted på en rute langs kysten, hvor de skulle gå i sand og modvind rundt til de 10 poster på ruten. På posterne blev de testet på deres evner til at samarbejde i alt fra papirklipning til kompaspejling. Ruten sluttede ved en shelterpladsen i Kårup skov, hvor de fire hold nu blev sat sammen til to. På shelterpladsen, skulle holdene dyste i en kamp om god og dårlig aftensmad, hvor vinderne kunne nyde burgere og taberne måtte nøjes med rugbrødsmadder med leverpostej og pasta med ketchup. Efter aftensmaden skulle holdene atter dyste om sovepladserne, hvor vinderne kunne få lov til at sove i shelterne og taberne måtte bygge en bivuak og sove på græsset.
Det næste morgen blev børnene hevet ud af soveposerne og sendt afsted på et walkie-talkie løb i en kamp om morgenmaden. Da der var rigeligt med den gode morgenmad kunne begge hold dog nyde denne da de endelig kom tilbage fra løbet.
Inden turen blev gruppen sat i et dilemma. De fik rådighed over kørelejlighed hjem til klinteborg til 12 af de 25 deltagere og måtte derfor argumentere for, hvem de mente skulle køres hjem og hvem der godt kunne klare gåturen. Hiken sluttede hjemme på Klinteborg hvor børnene kunne slappe af med badning på stranden efterfulgt af biograf i pejsesalen.