Skansen

En til to gange om året tager patruljerne i FDF K 19 – Vanløse på weekendtur i kredsens hytte, Skansen i Ganløse. En weekendtur giver et anderledes rum til nærvær og fordybelse i aktiviteter end et almindeligt torsdagsmøde, og programmet for weekendture kan variere i det uendelige alt efter patruljens interesse og ønsker. 

Weekendturene tilrettelægges af patruljens ledere, der selv står for tilmelding, information til forældre, økonomien for turen samt for planlægning af turens program. Har du spørgsmål til en weekendtur, er det derfor dit barns patruljeledere, du skal kontakte. Du finder kontaktinformationer på patruljelederne på patruljens side, som findes i menuen under Patruljer

Prisen for deltagelse på en weekendtur kan variere en smule, men ligger som regel omkring ca. 100-150 kr. pr. barn for hele weekenden (fredag – søndag). 

På weekendture deltager patruljens almindelige torsdagsledere, og det tilstræbes, at der altid deltager både mandlige og kvindelige ledere. Kan dette helt ekstraordinært ikke lade sig gøre, vil forældrene blive underrettet herom inden weekendturens begyndelse.