Vi er et musikalsk fællesskab for børn og voksne, der mødes mandag aften. Vores mødeaftener byder på aktiv og legende musikundervisning, hyggeligt sammenspil i grupper og klubstemning med fællesleg, saftevand og kage.

På vores månedlige marchtur går vi alle ud og giver god stemning i Vanløse. Allerede i år kickstarter du julestemningen som bjældespiller, når vi åbner kredsens julemarked og spiller til juletræstændinger rundt omkring i Vanløse.

Når du starter i tambourkorpset, får du holdundervisning, hvor vi sammen træner at holde fælles tempo, mens vi tramper og klapper rytmiske remser. Vi bruger vores noder til at kunne klappe en masse forskellig rytmemusik. Du kommer også til at spille på flere forskellige instrumenter, inden du senere skal vælge dit instrument.

– Vi glæder os til at have dig med på holdet i FDF K 19 - Vanløses Tambourkorps

Hvem?
1. pilte og ældre

Hvornår?

Vi starter hold for nye elever i januar
Kl. 18.45-20.15

Pris?
Gratis for kredsens medlemmer

LÆS MERE:
tbk.fdfk19.dk

Hvis I har spørgsmål eller andet, så kontakt endelig
Andreas Emil Nesgaard
tbk@fdfk19.dk
Tlf. 61 71 40 04

- Tambourkorpsleder

Billeder