Fredag

Så kom vi til den sidste hele dag på Klinteborg, og som altid har der været en lidt trist stemning over lejren fordi det hele snart er slut og der derfor er et helt år til, at vi skal af sted igen. I første livruppeperiode kunne børnene fange krabber, spille madball og ballebold, lave perler eller lægge puslespil. Vejret var ikke ligefrem med os, men det stoppede hverken børn eller voksne, der alle var enige om, at den sidste dag i de vante Klinteborg-rammer skulle nydes til fulde.

Et af de vigtigste ting på lejren er som vi alle ved tutten, og bare fordi det var den sidste dag, skulle børnene ikke snydes for dette - de må nemlig købe slik for alle de penge de har tilbage, og ikke bare en 10'er om dagen, som det ellers er normalt - så med godt solgt ud i tutten kunne børnene nyde deres sidste siesta med maverne fyldte af slik.

I anden livgruppeperiode kunne man for alvor mærke, at lejren snart var forbi, det er nemlig her, at hele lejren pilles ned, taskerne pakkes og teltene tages ned. Væbnerne gik derfor direkte ned i væbnerlejren for at pakke alle teltene sammen, tage deres indgangsportal ned og danne sig et overblik over tøj og tasker. For piltene gjalt det samme, da de jo også har sovet ude i år, og med teltene pakket ned skulle den sidste nat tilbringes i den nye pejsesal, der i anledningen blev omdannet til piltesovesal. For væbnerne betød de sammenpakkede telte, at den sidste nat blev tilbragt i en bivuak nede i væbnerlejren. 

Klinteborg-traditioner har vi mange af, og en af dem er det aller sidste lejrbål, der afholdes fredag aften inde i spisesalen. I år var temaet galla awardshow, så det var på med fint tøj, sangbogen under armen og så af sted. Der var rød løber, is, konkurrencer, sange, sketches og selvfølgelig annoncering af dette års vindere af værelses- og teltorden, både for indestaben og udestaben. Førstepladserne gik til værelse 28 (2. tumlinge piger), telt et og fire i væbnerlejren og telt to i piltelejren. Med klapsalver og jubel modtog de deres velfortjente slikposer og så kunne aftenen ellers fortsætte med en tur ned forbi væbnerlejren. Her havde alle væbnerne og deres ledere traditionen tro stillet op til fakkeloptog mellem skovens træer - og med alle indestabsbørnene stående i en halvcirkel omkring bålpladsen gik udestaben en efter en ned og lagde deres fakkel, så der tilsidst dannedes et flot fakkelbål. I lysskæret fra dette fortalte lejrchef Emil om alle de gode stunder vi har haft på Klinteborg i år, og at han og de andre ledere allerede nu glæder sig til Klinteborg i 2017. Med denne hyggelige fællesafslutning i væbnerlejren var der ikke andet tilbage end at skynde sig i seng, så man kunne blive klar til hjemrejsen lørdag.


Lørdag

Lørdag morgen blev børnene vækket en time tidligere end de plejer, hvilket ikke helt faldt i god jord - men med oplysningen om, at de ikke behøvede at lave værelsesorden kom humøret igen op. Lidt efter lidt blev alle værelserne tømt for børn og tasker, og morgenmaden kunne indtages sammen med resten af ens patrulje i spisesalen. Væbnerne gik igang med at pakke tørrestativ sammen og fylde randerne fra teltene op med jord, og imens skulle indestabsbørnene samle skrald rundt på grunden - det var dog lidt som om, at den enorme vandpyt, der i løbet af natten havde samlet sig i borggården, var mere spændende end skraldesamling, hvilket man vidst heller ikke kan fortænke dem i.

Da det sidste skrald var samlet og rengøringen af lejren var færdig, kunne både børn og voksne trække i tørvejr inde i bussen, der stod klar til at køre os alle tilbage til kredsen i Vanløse. Her ventede både forældre, søskende og bedsteforældre i spænding på at se børnene igen, og der var da også gensynsglæde at spore alle vegne man kiggede.


Selvom vi kun har været af sted i en enkelt uge, har det været en helt unik en af slagsen, der har været fyldt med gode oplevelser, nye venner og masser af tutslik. Tak for i år, tak for lån af jeres altid dejlige børn, og forhåbentligt på gensyn næste år – på vegne af alle lederne vil jeg i hvert fald sige, at vi allerede glæder os nu. Jeg vil til slut citere Klinteborgsangens sidste vers, der hvert år troligt bliver sunget i spisesalen.


Hver festligt øjeblik, som Klinteborg giver,

Hver herlig stund der gik, til minder de bliver.

På Klinteborggrunden, vi nyder til bunden

Fra lejrens start til slut, hvert et kosteligt minut.